Børn og unge i Hornbæk

Børneboom i Hornbæk – men alt for få tilbud til de unge

Hornbæk er midt i en forvandling.
Hvor man for få år siden oplevede en rolig kystby med en aldrende befolkning, summer gaderne nu af liv, barnevogne og børnestemmer. Skolegården på Hornbæk Skole er fyldt med grin og energi, og de tre spor på både 0., 1., 2. og 3. årgang fortæller historien om en by, der igen er blevet et sted, hvor unge familier slår rødder.

Udviklingen burde være en solstrålehistorie – et tegn på vækst, fremtidstro og lokalt engagement. Men i virkeligheden afslører den også en alvorlig ubalance. For mens antallet af børn stiger markant, er rammerne omkring dem stort set de samme som for ti år siden. Flere af de politikere, der stiller op til kommunalvalget 2025, blev direkte overraskede, da de hørte, at Hornbæk i dag har tre spor på hver af de yngste årgange. Det siger noget om, hvor lidt opmærksomhed byen får, når beslutninger træffes på rådhuset i Helsingør.

Hornbækliv har i mange år fulgt udviklingen af byens børne- og ungetilbud, og op til valget er det blevet tydeligt, at kun få kandidater forstår omfanget af den forandring, Hornbæk står midt i.
Børnene er her allerede – og de er fundamentet for fremtidens Hornbæk. Hvis byen ikke skal ende som Helsingør Kommunes “udkantsby mod Gribskov”, må der tænkes og handles – både politisk og lokalt.

Når SFO-tiden slutter, er der for lidt at gå til

SFO’en i Hornbæk dækker børnene til og med 3. klasse. Derefter overgår de til byens klubtilbud PUK – et sted, som stadig eksisterer, men i en langt mere beskåret udgave end tidligere. Antallet af faste voksne er reduceret, åbningstiderne kortere, og mange af de aktiviteter, der tidligere trak børn til, er forsvundet.

PUK anno 2025 drives med stort engagement, men under vilkår, der ikke længere matcher den virkelighed, Hornbæk befinder sig i.
Om få år vil omkring 250 børn stå klar til at forlade SFO’en og få brug for et klubtilbud – men der er hverken plads, personale eller program til at tage imod dem.

Nogle forældre fortæller, at deres børn ganske enkelt ikke har haft lyst til at komme i klubben, og derfor har de valgt tilbuddet fra. Det har efterladt mange i et dilemma: for der findes intet alternativ.
Hvis PUK igen skal være et naturligt samlingspunkt, må det gentænkes og styrkes – både økonomisk og pædagogisk. Et klubtilbud skal være noget, børn har lyst til at være en del af, fordi det skaber mening, fællesskab og oplevelser – ikke blot fordi der ikke er andre steder at gå hen.

En by uden ungdomsliv

Når man ser på Hornbæk gennem de unges øjne, bliver udfordringen endnu tydeligere.
Der findes ingen ungdomsskole i byen. De unge må tage toget til Espergærde eller Helsingør, hvis de vil deltage i kreative, sociale eller kulturelle aktiviteter.
Der er heller ingen caféer med åbent om aftenen, ingen musikrum, ingen trygge steder at hænge ud eller bare være sammen.

Et godt eksempel findes i Espergærde, hvor ungdomsskolen i mange år har været et levende centrum for læring, kreativitet og fællesskab. Her kan unge deltage i alt fra foto, musical, teater og naturprojekter til fælles aktiviteter som lokalradio, open mic, bingo og weekendarrangementer. Selv kirken bidrager med sodavandsdiskoteker og trygge rammer for de yngste.
Det er ikke luksus – men liv. Et sted, hvor unge bliver set, hvor der er voksne til stede på den gode måde, og hvor fællesskab og ansvar vokser side om side.

Sådan et sted mangler Hornbæk i dag. Et rum, hvor unge kan udfolde sig kulturelt, kreativt og socialt, og hvor der også er plads til dem, der ikke nødvendigvis finder sig til rette i sportens fællesskaber. Et ungdomshus, et moderniseret PUK, eller et bibliotek med kreative værksteder og café kunne blive et naturligt samlingspunkt for fremtidens Hornbæk.

Børnefamilierne flytter til – men tilbuddene følger ikke med

Hornbæk oplever i disse år en massiv tilflytning – ikke kun af tidligere Hornbækkere, men af familier fra hele Københavnsområdet. De søger naturen, fællesskabet og overskueligheden, men møder en by, hvor rammerne for børne- og ungelivet ikke følger med udviklingen.

Skolen er nedslidt, klubben beskåret, og ungdomslivet nærmest ikke-eksisterende.
Det er paradoksalt, for Hornbæk er fyldt med ressourcestærke forældre, der gerne vil bidrage og engagere sig. Spørgsmålet er, hvordan man bringer den energi i spil, og hvordan politikerne skaber rammer, der giver mulighed for det.

Der er brug for et nyt politisk fokus. Og forældre, frivillige og lokale ildsjæle kan ikke løfte det alene – der skal økonomi, planlægning og prioritering til.
Ting koster. Men alternativet er dyrere: at lade stå til, indtil problemerne skal løses bagudrettet.

Sporten i Hornbæk – engagement uden rammer

Sporten spiller en vigtig rolle i Hornbæk. De mange foreninger skaber fællesskab, bevægelse og sammenhold på tværs af alder og baggrund. Men selvom engagementet er enormt, halter de fysiske rammer bagefter.

Hos Hornbæk Heat Basketball Klub oplever man, at Helsingør Kommune generelt bakker godt op om foreningernes projekter, når der søges støtte – og det er man taknemmelig for.
Men ifølge formand Kasper Vedel Mørch ligger udfordringen et andet sted:

“Vores udfordringer handler ikke så meget om økonomisk støtte, men snarere om rammerne og koordineringen på tværs af byerne i kommunen. Der er et stort potentiale for at styrke samarbejdet mellem lokale initiativer, faciliteter og ildsjæle – især inden for børne- og ungdomsidrætten.”

I dag mærker klubberne tydeligt, at hal- og pladsbegrænsninger gør det svært at udfolde de mange idéer og initiativer, som frivillige sætter i gang. Når der mangler fleksibilitet og koordinering, risikerer projekter, der kunne have givet børn og unge flere muligheder, ganske enkelt at gå tabt.

Derfor arbejdes der lokalt for at skabe politisk opbakning og økonomi til at udbygge idrætshallen i Hornbæk – et projekt, som mange håber på, men som desværre står stille. Behovet er der. Og potentialet ligeså.

Som Kasper Vedel Mørch udtrykker det:

“Hvis man formår at tænke mere tværfagligt og samarbejde på tværs af bygrænser og foreninger, kan vi skabe et langt stærkere fundament for børn og unges trivsel, fællesskab og bevægelse.”

Hornbæk Heat er et levende eksempel på, hvad der sker, når lokale kræfter, frivillige og kommunen arbejder sammen – men fremtidens planlægning skal gøre det nemmere at løfte i flok, så energien ikke går tabt i strukturer og begrænsninger.

Kulturpolitikken halter – også i Hornbæk

Kultur er en afgørende del af børns og unges udvikling, men på dette område er Helsingør Kommune hårdt ramt af besparelser.
Ifølge nye tal fra De Kommunale Nøgletal har kommunen siden 2007 skåret 51,2 procent af biblioteksbudgettet – et af de største fald i landet. Der er færre bøger, færre bibliotekarer og færre aktiviteter.

Et moderne bibliotek kan være langt mere end et sted, man låner bøger. Det kan være et levende mødested, hvor børn og unge deltager i workshops, gaming, musik, læseklubber og kreative fællesskaber.
Tænk, hvis Hornbæk havde et bibliotek, der kunne rumme det hele – et mindre, men levende kulturhus med plads til både leg, viden og nysgerrighed.

Jeg siger ikke, at Hornbæk skal have et bibliotek som i Helsingør, men en opdatering – måske endda nye rammer – kunne glæde og gavne alle, ikke mindst de unge.
Et stærkt bibliotek er en stille motor i et lokalsamfund: et sted, hvor generationer mødes, hvor fællesskab og læring vokser side om side.

Et voksende problem

Samtidig oplever Hornbæk et stigende problem, som sjældent nævnes offentligt: salg og brug af stoffer blandt unge.
Ifølge både borgere og SSP-samarbejdet foregår det på havnen, i viadukten og fra enkelte private boliger – og kunderne bliver yngre og yngre.

Det er ikke et unikt Hornbæk-problem, men et billede, man kender fra mange mindre byer med høj købekraft og få samlingssteder. Flere kommuner, bl.a. Gribskov og Odsherred, har haft succes med at etablere fælles ungdomshuse – åbne, trygge miljøer med musikrum, værksteder, café og scene, drevet i samarbejde mellem kommune, foreninger og frivillige.
Erfaringen er entydig: Når unge får et sted, de føler sig hjemme, falder både misbrug og mistrivsel.

Hornbæk burde kunne det samme. Et styrket PUK, et ungdomshus eller et kulturhus ved biblioteket kunne blive samlingspunktet for fremtidens Hornbæk – et sted, hvor unge kan lære, mødes, feste og udvikle sig.

Politikerne i Hornbæk: få har fokus på børnene

Blandt de mange kandidater til byrådet er det i høj grad Kasper Heebøll Harboe (Liberal Alliance) og Daniel Boalth Petersen (Socialdemokratiet), der taler tydeligst om børne- og ungeområdet.

Kasper Heebøll Harboe (LA) siger:

““De faciliteter, vi tilbyder vores børn og unge, er under alt kritik – der skal investeres i en opgradering af Hornbæk Skole. Det er ikke acceptabelt med et skolekøkken fra 70’erne, et fysiklokale fra en dårlig film og en gymnastiksal fra min egen skoletid.””

Han efterlyser en skole, der kan rumme alle børn – også de, der lærer gennem bevægelse, relationer og kreativitet – og vil arbejde for, at Helsingør Kommune bliver et sted, “hvor der er plads til både dem, der elsker at læse, danse, springe, bygge og skabe.”

Daniel Boalth Petersen (S) peger på behovet for at genopbygge børne- og ungdomslivet i byen:

““Vi skal have styrket vores børne- og ungdomsliv i Hornbæk. PUK er blevet beskåret, og den kurs skal ændres.
Jeg vil arbejde for to-voksenordning i folkeskolen, reelle minimumsnormeringer og stærkere SFO- og klubtilbud.
Vi skylder vores børn, at deres hverdag hænger sammen – både i skole, fritid og familie”

Et kald til handling

Hornbæk er ikke længere blot en sommerby. Det er en levende helårsby fyldt med børn, familier og engagerede mennesker, der hver dag løfter deres lokalsamfund. Byen er kendt for sin evne til at klare sig selv – for det store frivillige engagement, der driver alt fra spejderarbejde, idrætsforeninger og kreative værksteder, fastelavn, loppemarkeder og børnearrangementer på stranden.

Men selv de mest driftige lokalsamfund kan ikke bære udviklingen alene. Og med den voksende børneflok og de stigende behov for aktiviteter, klubber, skolepladser og trygge mødesteder er der brug for politisk og økonomisk opbakning, der matcher virkeligheden i Hornbæk.

Vi skal fortsætte med alt det, vi allerede gør – tage ansvar, skabe initiativer og holde liv i fællesskabet – men vi skal også stille krav.
For hvis vi vil forebygge frem for at reparere, skal der handling til nu.
Børnene er her allerede – de vokser bare hurtigere, end planerne gør.

Hornbæk er fuld af ressourcer

Ikke kun i kroner og mursten, men i mennesker, der vil noget – og som allerede hver dag gør en forskel i foreninger, skoler, virksomheder og nabolag. Det er netop den kraft, der skal bygges videre på.

Men der skal også handling til fra politisk hold. Visioner og fællesskab kan ikke stå alene – de skal bakkes op af prioriteringer og økonomi, der matcher byens virkelighed. For børne- og ungeområdet udvikler sig ikke af sig selv, og tiden arbejder imod os.

Det kræver ikke, at alle bliver politikere, men at vi blander os, engagerer os og tager ansvar. At vi møder op til vælgermøderne, stiller spørgsmål, bakker op om lokale initiativer – og tør sige højt, hvad vi ønsker for vores by.

Hornbæk står et afgørende sted. Børnetallet stiger, byen vokser, og næste generation banker allerede på døren. Det er nu, vi skal beslutte, hvilken by vi vil være: En sommerdestination – eller et stærkt, levende lokalsamfund, hvor børn og unge kan gro, lære og blive.

Hornbæk har potentialet til begge dele. Men kun, hvis vi står sammen om at skabe det – borgere, ildsjæle og politikere – side om side.