CORI åbner dørene mod Hornbæk

CORI er landet i Hornbæk. Nu skal de lære byen at kende.

En international hotelmand er kommet til Hornbæk med ambitioner, der rækker langt ud over de 82 værelser på det nye hotel, og med et ønske om, at CORI skal finde sin egen plads i byen og blive en del af det Hornbæk, der allerede er her.

 

 

Luis Valdivia-Skov vil være med til at gøre Hornbæk til en destination året rundt, sende sine gæster ud i byen og vise dem det Hornbæk, man ikke nødvendigvis finder i en turistguide. Men for at kunne det skal han og hans medarbejdere først lære den by at kende, som CORI er blevet en del af.

Da jeg mødte Luis første gang, var CORI stadig en byggeplads, og selv om man efterhånden kunne begynde at se konturerne af det kommende hotel, krævede det stadig en vis forestillingsevne at forbinde byggeriet med alle de ambitioner, der gennem flere år var blevet fortalt om.

Vi mødtes derfor ikke på CORI, men på Hornbækhus, hvor Luis og en del af holdet bag hotellet havde haft deres midlertidige arbejdsplads i månederne op til åbningen. I stedet for at leje et traditionelt kontor havde CORI valgt at placere sig på et eksisterende hotel, og undervejs var der opstået et tæt forhold mellem de to steder.

På sin vis var Hornbækhus også en meget passende ramme for vores samtale, for de to hoteller repræsenterer to forskellige bud på, hvad et hotel i Hornbæk kan være. Hornbækhus er gennem årene blevet noget nær en institution i byen og fungerer i dag som meget andet end et sted at overnatte. Lokale, sommerhusejere og besøgende kommer til middage og arrangementer eller mødes omkring de lange fællesborde, og den uhøjtidelige, nordiske tilgang til gæstfrihed er efterhånden blevet en del af stedets identitet.

CORI kommer med et andet udtryk og et internationalt ambitionsniveau, men Luis ser ikke forskellene som et problem. Tværtimod forestiller han sig, at de to steder kan supplere hinanden, netop fordi de tilbyder forskellige oplevelser.

Hvordan ser du forholdet til Hornbækhus og de andre hoteller i byen?

”Jeg ser det ikke sådan, at vi skal komme ind og tage markedet uden at tænke på andre. Hornbækhus og CORI er meget forskellige, og det synes jeg faktisk er fantastisk. En gæst kan bo hos os og samtidig komme på Hornbækhus og opleve fællesspisning og en helt anden stemning. Det kan blive det bedste fra begge verdener.”

Den tanke fortæller også noget væsentligt om den måde, Luis ønsker at positionere CORI på. Hotellet har internationale ambitioner, og der bliver lagt stor vægt på arkitektur, gastronomi, service og kvalitet, men det skal ikke være en lukket verden, som man kun træder ind i med en værelsesreservation i hånden. Lokale skal kunne komme forbi til en kop kaffe, mødes over et glas vin, spise i restauranten eller bruge andre dele af huset uden at føle, at hotellet ikke er for dem.

Siden vores samtale på Hornbækhus er arbejdet kommet markant længere, og det (senest) gamle hospital er for alvor begyndt at tage form som det hotel, der gennem flere år først og fremmest har eksisteret i tegninger, planer og fortællinger.

CORI er i skrivende stund endnu ikke åbnet helt, men man behøver ikke længere helt den samme forestillingsevne, når man går forbi.

Hornbækliv har tidligere talt med Maria Brunander, som sammen med COPI stod bag købet af bygningen, og gennem foredrag og samtaler har vi gennem årene fået forskellige indblik i visionerne for stedet. Derfor har transformationen også været interessant at følge fra gaden, ikke mindst fordi bygningen og dens placering er så markant en del af Hornbæk, at et projekt af denne størrelse naturligt vækker både forventninger, nysgerrighed og holdninger.

Det interessante spørgsmål er derfor efterhånden ikke kun, hvordan hotellet kommer til at se ud, når dørene åbner, men hvilken rolle CORI kommer til at få i den by, det nu skal være en del af.

Hornbæk er en by med en enorm forskel på juli og januar. Hvor stor en udfordring er sæsonerne for et hotel som CORI?

”Vores mål er at gøre Hornbæk mindre sæsonpræget. Man kan selvfølgelig ikke ændre årstiderne, men man kan ændre sin positionering og skabe noget, der giver mennesker en grund til at komme på de tidspunkter af året, hvor de ellers ikke ville være kommet.”

Det bliver formentlig en af de største prøver for CORI, for forskellen mellem sommer og vinter er ikke kun et spørgsmål om vejret, men om hele den måde Hornbæk fungerer på gennem året. Ifølge Luis regner hotelbranchen med en vinterbelægning på omkring 20 procent i et område som dette, mens han selv vil betragte omkring 45 procent som en stor succes. Det er en markant ambition, men også et regnestykke, der rækker længere end hotellets egen belægningsprocent.

”Hvis vi eksempelvis kan skabe 30 procents belægning om vinteren, er det måske 60 eller 65 mennesker ekstra, som ellers ikke ville have været i Hornbæk. De mennesker skal også kunne gå ud og få en kop kaffe, spise, shoppe og opleve byen.”

Men det kræver vel også, at der er noget åbent, når de går ud ad døren?

”Ja, og derfor taler jeg også med forskellige erhvervsdrivende om det. Jeg håber, vi kan være med til at gøre det mere stabilt og mere forudsigeligt at komme til Hornbæk uden for sommeren. Hvis man besøger en destination og aldrig ved, om man kan få en kop kaffe, risikerer man til sidst, at folk vælger den fra.”

Det er selvfølgelig lidt af hønen og ægget. De erhvervsdrivende har brug for kunder for at kunne holde åbent, mens gæsterne omvendt har brug for en by, hvor der faktisk er noget at komme efter. Et hotel med 82 værelser kan ikke ændre det forhold alene, men kan CORI tilføre en mere stabil strøm af besøgende gennem efterår og vinter, kan det være med til at forskyde balancen og måske gøre det mere attraktivt for flere at holde åbent i en større del af året.

På selve hotellet skal vinteren heller ikke forsøges solgt som en dårligere udgave af sommeren. Spa, velvære, søvn og restitution bliver centrale elementer, og tanken er i stedet at bruge nogle af de egenskaber, der hører de mørke måneder til. Roen, mørket og vejret bliver dermed en del af opholdet frem for noget, der skal kompenseres for.

”Man kan fysisk sove bedre om vinteren på grund af lyset. Vi taler normalt om mørket som noget negativt, men hvorfor ikke bruge det, der faktisk er godt ved årstiden? Wellness, søvn og restitution fylder meget mere for mennesker i dag, og det kan være en del af grunden til at komme her.”

Hvis det lykkes, er perspektivet større end at få hotellet fornuftigt gennem de stille måneder. Hornbæk har i mange år levet med en meget markant sommersæson, og selv om byen i dag har langt flere fastboende og mere aktivitet året rundt, er springet fra juli til januar stadig enormt. CORI kommer med en størrelse og en international rækkevidde, der giver mulighed for at trække nogle andre gæster til byen og måske også på andre tidspunkter, end Hornbæk traditionelt har været vant til.

Hvis vi mødes igen om fem eller ti år, hvad håber du så, at de lokale siger om CORI?

”At de er glade for det, CORI har bidraget med, og at vi har været med til at skabe mere forretning. Der er stadig mennesker, som mener, at det er urealistisk at skabe noget her om vinteren, og jeg vil gerne vise, at det kan lade sig gøre. Ikke for at bevise, at nogen tager fejl, men for at vise, at det også kan være godt for dem.”

Det er nok her, den egentlige målestok for ambitionen ligger. Ikke alene i, hvor mange af CORIs værelser der er optaget en weekend i november eller februar, men i om hotellet over tid kan være med til at tilføre Hornbæk aktivitet på de tidspunkter, hvor byen har bedst plads til den. Forudsætningen er naturligvis, at gæsterne også bevæger sig uden for hotellet og bruger det Hornbæk, de er rejst hertil for at opleve, og netop derfor fylder samarbejdet med byen så meget i planerne. Lykkes den del, kan en længere hotelsæson få betydning langt ud over CORIs egen matrikel.

I har restaurant, bar, spa og en lang række tilbud på hotellet. Hvorfor er det så vigtigt for dig at sende gæsterne ud?

”Fordi vi gerne vil give dem de unikke oplevelser, der findes her. Hvis der er et bestemt sted i klitterne, hvor udsigten er fantastisk, eller en lokal virksomhed, der tilbyder en oplevelse, som passer til vores gæster, skal vi kunne fortælle dem om det. Vi behøver ikke selv at have et lager af surfboards, hvis der allerede er nogen her, der er gode til det.”

Til gengæld stiller CORI krav til de virksomheder, hotellet anbefaler, fordi anbefalingen også bliver en del af hotellets egen gæsteoplevelse. Luis taler derfor om at validere kvaliteten hos lokale samarbejdspartnere frem for at forsøge at overtage deres forretning.

Inspirationen kommer blandt andet fra et ophold på Hoxton Hotel i Barcelona, hvor han blev begejstret for hotellets meget personlige anbefalinger til byen udenfor.
”De havde små anbefalinger til steder, man skulle opleve, og de anbefalede ikke kun deres egne ting. Hvis du ville have de bedste tapas, fortalte de dig, hvor du skulle gå hen. Jeg tog billeder af det hele, fordi jeg tænkte, at idéen var fantastisk.”

På CORI arbejder man blandt andet med tanken om en slags digital detox, hvor gæsten kan lægge telefonen på hotellet og i stedet få et polaroidkamera og et kort med steder, der er værd at opsøge. Det interessante er ikke kun selve idéen, men hvad den kræver af hotellet, for hvis kortet skal vise andet end de seværdigheder, alle kan finde på nettet, er CORI afhængig af mennesker, der faktisk kender Hornbæk.

Medarbejderne skal kende Hornbæk

Det betyder også, at medarbejderne på CORI ikke kun skal vide, hvordan man serverer et glas vin korrekt eller håndterer en reservation. Så skal medarbejderne ligefrem undervises i Hornbæk?

”Hundrede procent! Alle skal kende det grundlæggende. Hvad var bygningen før? Hvad er historien om Hornbæk? Hvis en gæst kommer fra Sydafrika og er i Danmark for første gang og spørger, hvad Hornbæk er, skal medarbejderen kunne fortælle om det. Allerede dér ændrer man gæstens oplevelse.”

Selv om CORI kan hente international erfaring og hotelviden ind udefra, er det lokale kendskab til Hornbæk noget, medarbejderne skal opbygge her. Det findes hos de mennesker, der har boet i byen gennem mange år, hos de lokale erhvervsdrivende og hos dem, der kender historierne om husene, naturen, kulturen og de steder, man ikke nødvendigvis finder ved en søgning på nettet. Netop den viden ønsker Luis at bringe ind på hotellet, så medarbejderne ikke blot kan fortælle gæsterne, hvor de skal gå hen, men også hvorfor et sted er værd at opleve, og hvad der gemmer sig af historie bag det.

Hvordan det kommer til at fungere i praksis, bliver interessant at følge, for indtil videre er det kun få af medarbejderne, der selv har en lokal forankring i Hornbæk. Ambitionen kræver derfor, at CORI formår at skabe en reel forbindelse til den viden, der allerede findes i byen, og får den gjort til en naturlig del af medarbejdernes kendskab til det sted, de skal repræsentere over for gæsterne.

Høje ambitioner uden høje dørtrin

CORI skal finde balancen mellem et højt internationalt ambitionsniveau og ønsket om samtidig at være et sted, man som lokal har lyst til at gå ind ad døren til. For med medlemskabet af The Leading Hotels of the World, 82 værelser og suiter, spa og en restaurant med Brian Mark Hansen i spidsen er der naturligt nok skabt nogle forventninger til både niveau og pris, men Luis er meget bevidst om, at det ikke må føre til en forestilling om, at CORI kun er for hotelgæster eller til de særlige anledninger.

Er du bekymret for, at nogle lokale på forhånd vil tænke, at CORI ikke rigtig er et sted for dem?

”Jo, og det er præcis den forestilling, vi gerne vil bryde med. Jeg er selv vant til at gå ind på et hotel bare for at få en kop kaffe, men jeg ved godt, at mange mennesker ikke gør det, fordi de kan føle, at de ikke hører til, hvis de ikke bor der. Den barriere vil vi gerne væk fra.”

Tilgængelighed handler derfor ikke om at sænke ambitionsniveauet, men om at give mennesker forskellige måder at bruge huset på. Man skal kunne komme forbi til noget enkelt, mødes over en kaffe eller et glas vin og bruge baren uden samtidig at skulle købe sig ind i den fulde hoteloplevelse. Omvendt skal muligheden for den store oplevelse naturligvis også være der for dem, der ønsker den. Pointen er, at det ene ikke behøver at udelukke det andet.

Selv kaffen bliver et lille eksempel på den tankegang. CORI får sin egen kaffeblanding, udviklet sammen med en rister, Luis kender fra København, og ambitionen er at bringe specialkaffe af høj kvalitet til Hornbæk på et prisniveau, hvor en kop kaffe stadig kan være en helt almindelig anledning til at kigge indenfor.

”Der findes en forestilling om, at den rigtig gode specialkaffe hører København til. Hvorfor skulle vi ikke kunne have den her?”

Det bliver interessant at se, om CORI lykkes med netop den balance, for det er måske en af de vigtigste, hvis hotellet skal få den lokale rolle, Luis taler så meget om. Det internationale niveau skal være noget, der tilfører Hornbæk nye muligheder, uden samtidig at skabe en tærskel, som får byen til at stå udenfor og kigge ind.

Hospitality begynder med mennesker

Forskellen mellem service og hospitality er central for den kultur, CORI forsøger at bygge op allerede inden åbningen. Service kan være den konkrete transaktion, hvor man bestiller, modtager og betaler, mens hospitality handler om alt det, der sker omkring selve ydelsen, og om evnen til at få gæsten til at føle sig set og oprigtigt velkommen.

Derfor spiller personlighed og attitude en mindst lige så stor rolle i rekrutteringen som erfaring og et imponerende CV fra hotelbranchen. ”Vi fokuserer på attitude, fordi færdigheder kan læres på uger, mens attitude kan tage år at ændre,” forklarer Luis, der fortæller, hvordan han selv kan lægge mærke til en dygtig medarbejder, når han møder en på sin vej.

På en café i Helsingør oplevede han eksempelvis en ung tjener, som trods travlhed bevarede roen og overblikket og samtidig havde en naturlig og imødekommende kontakt med gæsterne. Den slags egenskaber er sværere at lære end de mere konkrete færdigheder, som medarbejderne på CORI skal trænes i gennem et omfattende program med omkring 100 servicestandarder. Den unge tjener er siden blevet ansat på CORI.

Hensigten er dog ikke at skabe en stiv eller indstuderet betjening, men at give medarbejderne et solidt fundament, så de kan koncentrere sig om det personlige møde, aflæse situationen, tage initiativ og forstå, hvad den enkelte gæst har brug for, så god service udvikler sig til egentlig hospitality.

Hvis du selv skulle vælge én ting eller sted, som alle jeres gæster burde opleve, hvad skulle det så være?

”Klitterne. Jeg synes, de er helt unikke. Der findes selvfølgelig klitlandskaber andre steder, men her er der noget særligt ved lyset og ved naturen omkring Hornbæk. Den følelse af stedet, jeg gerne vil have, at gæsterne får med sig.”

At Luis fremhæver klitterne er måske ikke overraskende for os, der kender Hornbæk, men det er interessant, hvor stor en del af potentialet i CORI han ser netop uden for hotellet. Det, vi lokalt kan have en tendens til at tage for givet, betragter han med en udefrakommendes blik som en væsentlig del af den oplevelse, internationale gæster rejser hertil for. Og måske ligger der også en pointe i, at stranden og klitterne ikke lukker, når sommeren slutter. Hvis CORI skal lykkes med at trække gæster til Hornbæk uden for højsæsonen, er det netop nogle af de kvaliteter, byen allerede har, der skal være med til at gøre det.

Et ophold behøver heller ikke begrænse sig til selve Hornbæk.

Luis peger som udgangspunkt på to til tre nætter, men ser sagtens området som en base for et længere ophold, hvor gæsterne bevæger sig videre ud i Nordsjælland. Helsingør, Hillerød, museerne, slottene, skovene og resten af kysten ligger inden for forholdsvis korte afstande, og det, vi lokalt måske opfatter som en køretur, vil for mange internationale gæster være en naturlig del af det at udforske en destination.

Blikket er også begyndt at rette sig mod den anden side af Øresund. Den korte afstand til den svenske kyst og de mange forbindelser mellem kystbyerne på begge sider af vandet gør Sydsverige til et interessant marked for CORI, ikke mindst fordi Hornbæk allerede er kendt blandt mange svenskere, der færdes i området.

Man kan ikke ændre sæsonerne, men man kan ændre sin positionering.

Nu skal visionerne møde virkeligheden

Efter flere års byggeri er det ikke overraskende, at CORI allerede har været genstand for både nysgerrighed, store forventninger og en vis utålmodighed. Et projekt af den størrelse sætter sit aftryk på en lille by længe før de første gæster tjekker ind, og den del af historien har Luis heller ingen ambition om at tale udenom.

”Man kan ikke gøre alle glade, og jeg er sikker på, at nogle har været trætte af byggeriet. Det ville jeg også selv have været, hvis jeg boede lige ved siden af. Men intentionen er virkelig, at det her skal blive en succes for alle, både for hotellet og for lokalområdet.”

Da jeg mødte Luis, var CORI stadig en byggeplads, og meget af det, vi talte om, fandtes endnu kun som planer og ambitioner. I dag er hotellet kommet langt tættere på åbningen, og dermed begynder den del af historien, som på mange måder er mere interessant end byggeriet: Hvad sker der, når et internationalt hotel med store ambitioner skal fungere i en helt almindelig hverdag i 3100?

Det svar får vi ikke ved åbningen, men i månederne og årene efter, når nyhedens interesse har lagt sig, og CORI skal finde sin naturlige plads i Hornbæk. Ambitionerne fejler i hvert fald ikke noget, og efter at have fulgt projektet fra de første planer til et næsten færdigt hotel ved vandet er der god grund til at glæde sig til, at dørene åbner, huset får liv, og vi endelig får lov til at opleve, hvad CORI bliver for Hornbæk.