Om Hornbækliv

Vi samler Hornbæk

Websiden Hornbækliv skal være til gavn og glæde for både nuværende borgere, men især også for tilflyttere og dem der overvejer om Hornbæk mon er byen for dem. Vi ønsker med dette website at give et indblik i livet Hornbæk, menneskene i byen og hvad byen kan tilbyde.

Hornbækliv overlever kun ved byens borgere og erhvervsdrivendes input og bidrag. Websitet er udarbejdet af frivillige og er 100% afhængigt af private bidrag og lokal støtte. Ønsker du at bidrage, eller har du ris/ros – så kontakt os endelig.

Vi er upartiske, neutrale og prøver så vidt muligt at tilgodese alle interessenter i byen. Føler du at vi har overset noget eller har du en god idé eller et tip du ønsker at dele, så lad os endelig høre fra dig!

Er du selvstændig erhvervsdrivende, kunstner eller har du gang i et spændende hobbyprojekt? Så støtter vi gerne op om dig og dit foretagende. Skriv blot til os, så tager vi den derfra.

Indlæg og omtaler

Vi hører meget gerne fra dig

Sitet er en dynamisk størrelse, der hele tiden udvikler sig – så længe der er bidragsydere og læsere. Sidder du som læser og finder stavefejl, sprogligt volapyk, forkerte oplysninger eller teknisk fnidder – så giv endelig lyd. Vi ønsker kun at få dig i dialog og blive bedre.

Vil du være med?

På nuværende tidspunkt har jeg et stort ønske om at få nogle af de lidt ældre Hornbækkere til at byde ind med fortællinger og syn på byens udvikling de seneste år. Få endnu flere iværksætterhistorier og at høre fra nytilflyttere.

Jeg vil meget gerne i dialog med lokale folk der ved noget om SEO, er skarp på korrektur, en haj til WooCommerce og/eller WordPress.

Ønsker du at bidrage med et relevant indlæg, tænker du at du kan bidrage med noget for sitet eller mener du at vi har overset noget, så skriv til os med dit navn og kontaktinfo samt hvilket emne du mener kan være relevant at tilføje eller hvad du har lyst til at bidrage med.

Annoncering

Bannerannoncering og sponsorater

Kontakt os for priser samt detaljer om bannerannoncer, omtaler m.v.

Sponsorater: hvis du som privat eller erhvervsdrivende ønsker at støtte information om det lokale miljø og fortsat have en aktiv og attraktiv by, så kan du sponsorere Hornbækliv. Kontakt os for nærmere info.

Mobilpay: 676 540 (Hornbækliv)

Husk, at du også støtter sitet hver gang du handler i webshoppen.

Tak

Hvorfor Hornbækliv?

En dag ringede min veninde og spurgte om jeg ikke synes det kunne være sjovt at lave en webside til børnefamilier, der overvejede at flytte til Hornbæk? Og det synes jeg! Jeg gik straks i gang med at brainstorme på ideen og tiden gik.

Jeg driver MOTUM bolig og arbejder freelance for ejendomsmæglere i Nordsjælland m.m. Jeg har så at sige lidt forskellige jern i ilden, og websiden lå lidt i baggrunden for de andre projekter. Men ideen spirede og sitet begyndte stille og roligt at tage form i løbet af 2021. Min veninde åbnede en slikbutik og har desuden en webshop, så hun havde også nok at se til. Så det endte med at jeg løb med bolden. Jeg har dog fået fantastisk sparring og hjælp fra gode folk.

Anja for at føde den første spæde idé og give mig endnu et projekt  Andreas Haladyn for websideudvikling og grafik – og ikke mindst logo, som vi var ualmindelig lang tid om at beslutte os omkring.

Tak til Mathilde Andersson for de smukkeste billeder af folk og natur. Mathilde har fotograferet de fleste af billederne på sitet og i webshoppen kan artwork af fotografierne købes. Hop ind på shoppen og støt Mathilde! Mathilde har også været god sparring på logo og indhold generelt og stillet sit netværk til rådighed. Tak.

Se mere til Mathildes billeder og kontakt hende her.

Særlig tak til de bidragsydere der har været så modige at åbne deres hjerter og dele ud af erfaringer uden at have set hvad det hele skulle ende med. I er modige og jeg er så glade for hver og ét af jeres ord og bidrag.