“Jeg kan se, at det giver de små en kæmpe glæde at komme ud og få jord under neglene”
Drives af Malene Halling Hansen på 50 år.
Malene er uddannet grafiker og har arbejdet som grafiker, før hun for 17 år siden blev dagplejemor.
Hverdag og værdier hos Malene
Malene har boet i Nordnorge et par år, og det var bl.a. der, hun blev glad for naturen. Dette ønsker hun at give videre til børnene.
Selv har Malene 3 børn på henholdsvis 18, 23 og 25 år, og hun bor med min mand i hus med en dejlig stor have tæt på skov og strand.
”Jeg mødes dagligt med min kollega Heidi. Vi har et tæt samarbejde, og det er skønt at have en person at sparre med og dele hverdagen med de små med.
Vi er naturligvis ude hver dag.
Jeg kan se, at det giver de små en kæmpe glæde at komme ud og få jord under neglene. Om vinteren laver vi ofte varm mad til frokost, mens vi om sommeren tager madpakken med i skoven eller på stranden”.
I pasningsordning er der plads til 5 børn.
”Jeg synes, at det er berigende og giver børnene en masse glæde at holde fast i traditioner. Til jul laver vi hemmeligheder, bager, laver juledekorationer og holder julefrokost med de små. Til fastelavn klæder vi os ud og slår katten af tønden. I påsken maler vi på æg, som vi triller i skoven”.
Hver efterår/vinter går gruppen i hallen en gang om ugen, hvor der leges med alle de andre børn og private passere i Hornbæk.
”Til jul ønsker vi hinanden glædelig jul med et julearrangement med julehygge, gløgg og æbleskiver med alle forældre og børn”.
Når de små skal videre i børnehave, laver Malene en bog til dem med billeder fra deres tid hos hende. Så holdes der afslutning med alle forældre og børn, så den lille/store kan blive sendt godt afsted på nye eventyr i børnehaven.
Tekst-indholdet til denne side er leveret af den enkelte dagplejer, men nedenfor kan du læse anbefalinger fra forældre til børn i pasningsordningen.
Hornbækliv vil rigtig gerne bringe nogle historier om familier, hvis børn har gået i pasningsordningen.
Så har I lyst til at dele jeres erfaringer med andre børnefamilier, der kommer her til byen, så kontakt os endelig.
Praktisk:
Åbningstid: mandag til torsdag 7-16, fredag 7-14:30
Egenbetaling: kr. 2745,-
Kontakt: tlf. 23720420 eller mail: malenech71@hotmail.com