Store Bjørn, Hornbæk spejderne.

Spejdergruppen i Hornbæk er meget populær og gruppen har stor søgning. Sejderne er ledet og støttet af nogle fantastiske forældre, der lægger en masse tid og kræfter i projektet.

Store Bjørn har til huse på en stor naturgrund i udkanten af Hornbæk – mod Saunte og udover at være på grunden tager de på ture – også med overnatning.

Vi har fået et skønt indlæg tilsendt fra Sascha Hirtsgaard, en aktiv “spejdermor” til Holly og resten af banden.

I de sidste par år har danskerne fundet ud af, at naturen ikke er så farlig igen, men til gengæld et dejligt sted at være. Et godt sted at være med sin familie, og hvis der er noget, Hornbæk og omegn har, er det lækker natur i form af skoven, stranden og plantagen.

“Jeg har altid selv boet her nordpå, og jeg altid brugt naturen meget. Da min datter gik i børnehave, hørte jeg om spejdergruppen. Her i Hornbæk, har de nemlig noget for de helt små, som bliver kaldt familiespejder, hvor man som forældre også skal deltage. Så tænkte jeg “why not?”. Vi elsker naturen, og jeg tænkte, at det var en fed måde at være sammen på”.

Jeg faldt straks for det, og jeg kunne ikke lade være med at hjælpe, når der skulle startes bål osv. Efter et stykke tid spurgte de, om jeg ikke ville være leder.

Jeg har aldrig selv gået til spejder, og jeg betragtes af flere som værende knap så pædagogisk, men jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke gjorde noget, at jeg ikke kunne binde et knob, eller at jeg ikke selv har gået til spejder. Fordi vi ledere indbyrdes alle kommer med vores forskellige baggrunde og evner fra vores erhvervsliv, kan vi sparre med hinanden – både omkring spejderi men også omkring det personlige.

De bånd der knyttes mellem de voksne, smitter tydeligt af på børnene, fordi der er så meget passion og så meget energi her.

Så når du går rundt i området, kan du risikere at møde en gruppe af børn og unge mennesker iført blå skjorter og tørklæder. Det er de lokale spejder børn, som kommer fra gruppen Store Bjørn.

De her skønne unger kommer i alle aldre. De mindste er 3 år, og de ældste er 16 år, og de ledes alle af de sejeste frivillige.

Når man bare er en lille krudtugle på 3-6 år, går man til familiespejder hver anden søndag med sine forældre. Her lærer de små rødder hurtigt at begå sig i naturen, forstå nature samt at omgås bål og knive, men vigtigst af alt lærer de at være gode kammerater. De lærer at lave opgaver sammen uden hjælp fra de voksne. At se de her små børn hjælpes ad med at bygge et insekt hotel eller skære en fasan op og se, hvad den indeholder, det giver så meget glæde og morskab.  Når de så starter i skole, har de gode relationer, de har lært at være en god kammerat og tage imod beskeder fra andre voksne og lytte.

Du kan også møde dem, der er lidt større, og de kaldes mikroer. De er 6-8 år, og det er børn, der bare så gerne vil lære mere og vide mere. Dem vil du bl.a. møde ude at gå i mørket i plantagen uden lys, fordi de lærer at acceptere mørket og stole på sig selv og sine venner. De lærer at bruge deres sanser, og de får lov til at tage knivbevis, som er det største man som lille spejder kan få – tilladelse til at have sin kniv i bæltet!

Nu er de også blevet så gamle at de kan komme med på tur, uden deres forældre, og lære at klare sig selv, pakke egen rygsæk osv. blive mere selvstændig. Men igen, kammeratskab er så vigtigt. At man taler pænt til hinanden, siger fra over for hinanden. Og med NUL tolerance på grunden, betyder, at man aldrig skubber, slå, taler grimt eller sparker en ven.

Og når børnene bliver lidt ældre, bliver de Minier og så juniorer, og det er her hvor der virkelig bygges på deres færdigheder. Hvor bliver mere rustet til at klare sig selv, gøre mere selv.

Der bygges på dem som mennesker, og styrke dem.

Til spejder er det ikke kun børnene, der skaber gode relationer. De voksne skaber også gode relationer til hinanden og danner nye venskaber, og måske er der flere, der får lyst til at være ledere. Fælles for alle lederne er deres fælles kærlighed til naturen og deres engagement, selvom det som sagt ikke er alle, der selv har været spejdere som børn.

De forskellige årgange, kaldes grene, og man kan starte selv om man ikke er startet som familie spejder, der tages altid udgangspunkt i de forskellige børns færdigheder og evner. Og der arbejdes på at alle får noget ud af det, på det niveau de er.

Bedst af alt, så arbejdes der på tværs af årgange, så alle børnene kender hinanden, og altid har en i skolegården at gå til hvis der er noget de er kede af. For når denne gruppe tager på tur, så tager man afsted som en stor gruppe, hvor alle passer på hinanden og laver aktiviteter sammen og hver for sig. Men alle med et formål: det skal være sjovt, og det skal gøre dem til bedre små mennesker, med en respekt for vores natur, og en masse færdigheder de kan bruge resten af livet.

Man skal huske når man afleverer sine børn til spejder, gymnastik eller anden fritids fornøjelse, skal man altid huske, at dette kun er muligt, fordi der er nogle som ønsker at være frivillige!

Andre voksne, som vil bruge deres fritid, tid væk fra deres familier og egne gøremål, for at gøre dette muligt.

Men det gør de fordi, de elsker det, de elsker at være sammen med dine børn. At give dem en masse nye færdigheder, styrke dem som små mennesker, og bygge dem op, lave gode relationer mellem børnene. Og disse relationer tager de jo med i skolen, og videre i livet. Så de også er bedre venner i skolen, passer på hinanden, for det sammenhold der i en stor spejder gruppe, finder man ikke mange andre steder. Er man på tur med en stor spejder gruppe, men børn i alle aldre, ja så er alle opmærksomme på hinanden.

Lederne er alle gode venner, og bruger hinanden også udenfor spejder, fordi man får så gode venskaber, og gode sparrings partnere.