Kasper og Christina bor sammen med deres to børn Loui på 4 år og Iris på 2 år i Saunte.
Christina arbejder som Kunsthåndværker, og i sommeren 2021 blev hun færdig på Writers Academy, og det skulle der på sigt gerne komme en bog af skønlitterært stof ud af. Kasper er uddannet Tømrer og A-licens træner fra DBU. Kasper er den ene halvdel af KLIC Entreprise – en tømrervirksomhed, der ligger i Kvistgård. Christina har åbnet atelier/galleri i september 2021 i deres gamle værksted på Saunte Bygade.
Christina og Kasper er nogle af de yngre børnefamilier, der søger mod Saunte. Vi har talt med dem og deres liv i 3100, nærmere bestemt Saunte.
“Kasper genåbnede sin tømrervirksomhed, efter vi flyttede til Saunte. Tiden, hvor firmaet var i dvale, har han blandt andet brugt på trænergerningen i lokale fodboldklubber, som Espergærder og F.C Helsingør.
Efter han er gået ind i partnerskab med KLIC Enterprise, har han fundet lysten og tiden til igen at være træner lokalt”.
Vejen hertil.
Begge er flyttet fra Helsingør, hvor Christina er barnefødt og opvokset. Kasper har rødder fra Vestsjælland, hvor han er vokset op på landet. Det var den fælles drøm om marker og landsby stemning, der førte dem til Saunte, hvor de nu har boede i mere end fem år.
For parret var der ikke de store overvejelser i det at skulle flytte til Saunte/Hornbæk. Huset, byen og deres udsigt opfyldte alle deres ønsker, så huskøbet blev gennemført på under tre dage.
Den klare ambition er at galleri skal være levevej.
“Galleriet og mine værker har fået en varm modtagelse. Jeg får virkelig fået positive tilbagemeldinger på mit arbejde. Jeg sælger løbende værker, men må indrømme at vinteren har været lidt tung. Nu er det sommer og bøtten er endelig vendt!”
Målsætningen for 2022 at få lavet mere reklame, men for mange solo-selvstændige er det for Christina virkelig svært og en stor udfordring, at skulle sælge sig selv.
“Jeg har sagt mit deltid job op, for at gå all in på det! Jeg drømmer om at arrangere små events, aftener med lokale foredrag – alt fra natur, til forfatterbesøg og vinsmagning”.
Det lille atelier
“Kom og oplev en lille verden af store drømme. Produkter der er skabt på visioner, der alle handler om at bevare det aller bedste inde for landegrænsen, i materialer, genbrug, natur, arbejdsvilkår og meget andet. Autentisk og håndlavet (kunst) håndværk, til en livstil der bifalder slowliving”.
Hvad har overrasket dig mest ved byen?
Hvilken fantastisk perle byen faktisk er! Man er i kontakt med naturen lige meget hvor du befinder dig, enten via skov eller vand. Motorvejen ligger femten minutter væk, og selv turen dertil er noget særligt. Fuldvoksende træer – hvor solens stråler hele tiden har noget at lege med.
Er der noget du godt ville have vidst inden du flyttede hertil?
At putte en ladcykel i budgettet, for det gør Hornbæk nemmer at bruge om sommeren.
Hvilke aktiviteter har I benyttet jer af i byen?
Kasper er træner for Hornbæks førstehold. Ingen af os er i tvivl om at vores børn kommer til at bruge alle de sportsaktiviteter byen byder på. Christina har mest brugt de kvindelig netværk, især det for iværksættere.
Gode råd til andre der overvejer at flytte hertil:
Gør det! Hvis du kun føler glæde, når du befinder dig inde for byskiltene, så gør det.
Hvor søgte du information om byen?
Vi søgte mest omkring Sauntes lokalhistorie. Hornbæk kendte vi fra sommerdagene og turen forbi ishuset.
Hvor i byen finder man jer?
Kasper møder man på fodboldbanerne, Christina befinder sig oftest i sit atelier, og så mødes hun gerne med lokale på Hornbæk hus og Albi’s. Men som familie nyder vi Hornbæk plantage og vi er også glade for Det Fedtede Hjørne.
Hvad syntes du at byen mangler?
“Byen har så meget at byde på.
Jeg har lyst til at sige at solen altid skinner her ved kystens by, men det er fordi man får så meget på ét lille sted. Forskellige personligheder, kunstneriske oplevelser, de vildeste iværksætter og SÅ meget natur. Man bliver fuldt op af energi også om vinteren”.
Se Christinas værker her.