Hornbæk har fået en verdensmester i køkkenet

Brian Mark Hansen vil skabe et køkken, der hører til i Hornbæk

Han har stået i spidsen for Søllerød Kro og vundet Bocuse d’Or, men på CORI er Brian Mark Hansens pejlemærke et andet. Han vil skabe et sted, som også hornbækkerne bruger, hvad enten det er til middag, en let snack eller et glas vin en mørk aften i november. Samtidig skal ambitionerne om lokale råvarer, lokale medarbejdere og en reel forankring i byen vise, at de også kan fungere i praksis.

Da jeg mødte Brian Mark Hansen på CORI for et par måneder siden, var hotellet stadig en byggeplads med håndværkere, travlhed og de sidste forberedelser inden åbningen. Meget er sket siden da. I dag har både hotellet og restauranten slået dørene op, og Brian og resten af holdet står klar til at byde gæster velkommen.

Ikke kun hotellets overnattende gæster, men i lige så høj grad hornbækkerne og alle andre, der har lyst til at kigge indenfor.

Netop ønsket om at skabe et sted, der bliver en naturlig del af livet i Hornbæk, var et gennemgående tema, da jeg talte med den prisvindende kok om hans ambitioner for CORI, kærligheden til de gode råvarer og betydningen af at blive en del af det lokalsamfund, han nu har slået sine gastronomiske folder i.

Interviewet blev til, mens forventningerne stadig var store, og meget endnu manglede at falde på plads. Nu er hotellet og restauranten åbnet, og Brian Mark Hansen og hans hold har taget hul på den hverdag, vi talte så meget om. Her kan du læse vores samtale om tankerne bag CORI, ambitionerne for køkkenet og ønsket om at skabe et sted, der også bliver en del af livet i Hornbæk.

Midt i byggerodet

Der er ikke meget hotelro over CORI den dag, jeg møder Brian Mark Hansen i lobbyen. Mere end 60 mennesker er på arbejde, og overalt er der aktivitet. Håndværkere knokler for at få de sidste ting på plads, kokkene er i gang i det nye køkken, og et mindre bjerg af madrasser bliver hejst op og ind gennem hotellets vinduer.

Nogle steder ser CORI færdigt og smukt ud, mens det andre steder stadig kræver lidt fantasi at forestille sig det hotel, der snart skal være i fuld drift. Køkkenet hører til i den første kategori. Det står skarpt og færdigt, selv om byggepladsen fortsætter få meter derfra.

Midt i det hele møder jeg Brian Mark Hansen, der virker bemærkelsesværdigt upåvirket af mylderet omkring os. Han er venlig og nærværende, har et glimt i øjet og en afslappet måde at møde mennesker på. Samtidig er der ikke meget tilfældigt over hans tilgang til hverken maden, medarbejderne eller det sted, han nu skal være med til at forme.

Det er ikke svært at forestille sig, at han vil trives med netop den balance, han selv taler om for CORI. Ambitionen er at servere mad på et højt gastronomisk niveau, men samtidig gøre oplevelsen uformel og skabe et sted, man ikke behøver gemme til den store anledning.

Det er ellers et imponerende gastronomisk CV, der er rykket ind i Hornbæk. Brian Mark Hansen tilbragte 13 år på Søllerød Kro, først som souschef og siden som køkkenchef, og i 2023 vandt han Bocuse d’Or i Lyon. Men på CORI er ambitionen en anden end at forsøge at genskabe det, han kommer fra.

I vores samtale vender han igen og igen tilbage til Hornbæk. Til de mennesker, der bor her, de lokale producenter, de stille vintermåneder og ønsket om at skabe et sted, hvor man kan komme ind fra gaden efter en bolle med ost eller en kop kaffe uden at føle, at man er trådt ind i en verden, der kun er forbeholdt hotelgæster eller særlige lejligheder.

Det er en sympatisk ambition, men også en, der bliver interessant at følge. CORI er et stort internationalt hotel, der åbner midt i en lille by med en stærk identitet og mange holdninger til, hvad Hornbæk er og skal være. Derfor handler samtalen med Brian ikke kun om, hvad han og CORI gerne vil tilføre byen, men også om, hvor meget Hornbæk reelt kommer til at kunne mærkes i det, de skaber.

Jeg tror ikke på, at man bare kan tage et koncept et andet sted fra, sætte det ned i Hornbæk og regne med, at det fungerer. Der skal være personlighed, ærlighed og kærlighed til stedet

Foto: Mathilde Andersson

Hvor godt kendte du egentlig Hornbæk, før CORI kom ind i billedet?

Jeg har kendt Hornbæk gennem flere år. Christian, som har fiskebutikken nede på havnen, er en af mine gode venner, og gennem ham er jeg kommet meget herop og har fået mange af historierne om byen. Vi er også kommet her med børnene om sommeren og har fanget krabber på havnen.

Jeg synes, den danske kyst er vidunderlig, og det gælder ikke kun om sommeren. Alle elsker selvfølgelig kysten, når solen skinner, men jeg synes mindst lige så godt om den, når vejret viser, hvad naturen kan. Der er noget fantastisk ved at gå en tur og blive rusket igennem.

Hornbæk har altid tiltalt mig, og på et tidspunkt var jeg faktisk nede og kigge på den restaurant, hvor Optimisten ligger i dag, fordi jeg syntes, det kunne være interessant at skabe noget her.

Du var altså tæt på at blive en del af Hornbæks restaurantliv allerede dengang. Hvad fik dig til at springe fra, og hvorfor tror du på, at det kan lykkes denne gang?

Jeg blev nervøs for, om jeg kunne skaffe personale, og det har faktisk også været en reel overvejelse i forbindelse med CORI. Hornbæk ligger et stykke fra København, og mange unge i vores branche vil gerne være tæt på byen. Men det har heldigvis vist sig, at det godt kan lade sig gøre at trække virkelig dygtige mennesker herop. Vi har fået samlet et hold, som jeg er enormt stolt af, og jeg glæder mig meget til at vise, hvad vi har arbejdet med.

Samtidig tror jeg ikke på copy paste. Man kan ikke bare tage et koncept, der fungerer et andet sted, placere det i Hornbæk og forvente, at resultatet bliver det samme. Der skal være personlighed, ærlighed og kærlighed til stedet.

Det er også sådan, jeg selv går ind i CORI. Jeg tror på projektet og på, at vi kan skabe noget interessant her. Det, jeg kommer med, er min erfaring, min stil og forhåbentlig noget hjerte. Hvis vi viser, at vi oprigtigt gerne vil omfavne Hornbæk og være en del af byen, tror jeg også på, at byen vil tage imod os.

CORI er et stort internationalt hotel. Hvordan undgår man, at det bliver et hotel, der ligger i Hornbæk, uden egentlig at blive en del af byen?

For mig handler lokal forankring om meget mere end råvarer. Du kan jo ikke nødvendigvis smage på et selleri, om det kommer fra Hornbæk eller Tyskland. Det handler i lige så høj grad om de mennesker, gæsterne møder, og den oplevelse, de får af stedet.

Drømmen er, at en amerikansk gæst, der sidder her til morgenmad, bliver mødt af et menneske, som bor lokalt og kender området. En, der kan fortælle, hvor gæsten skal gå hen bagefter, hvem det er værd at besøge, og hvor man finder de steder og mennesker, der gør Hornbæk til noget særligt.

Hvis gæsterne kun oplever et internationalt hotel, går de glip af noget væsentligt. Jeg vil gerne have, at de også møder mennesker, som kender byen, dens historie og de små steder, man måske ikke selv ville opdage. Det er dér, den lokale forankring for alvor bliver interessant for mig.

Hvad har overrasket dig mest ved Hornbæk som lokalsamfund?

Hvor mange forbindelser der er mellem mennesker. Man mærker virkelig, at Hornbæk er et sted, hvor folk kender hinanden på kryds og tværs, og hvor der er en masse fælles historier.

Forleden havde vi en tidligere skolelærer siddende ude på terrassen. Han havde allerede været her flere gange, nogle gange for at nyde et glas rosé og andre gange bare for at få en kop kaffe. Undervejs fandt vi så ud af, at han havde haft flere af de unge mennesker, der arbejder her, som elever.

Jeg synes, det er fantastisk, når den slags forbindelser pludselig dukker op, og det gjorde mig helt glad i låget. Det fortæller jo noget om, hvad det er for et sted, vi er kommet til. Vi åbner ikke bare en restaurant i en tilfældig by, men bliver en del af et lokalsamfund, hvor mennesker har en fælles historie og et forhold til både byen og hinanden.

CORI har været et projekt, som mange hornbækkere har haft stærke holdninger til. Hvordan har du oplevet modtagelsen?

Helt vildt positiv, faktisk mere positiv, end jeg havde forventet. Selvfølgelig har der også været skeptiske røster, men jeg oplever, at mange af dem, der har været forbeholdne, også kan se mulighederne i projektet og glæder sig til, at der måske kommer mere liv i byen i de perioder af året, hvor Hornbæk normalt er meget stille.

Samtidig har jeg stor forståelse for bekymringerne, for når mennesker engagerer sig så meget i et projekt, også når de er kritiske, handler det jo ofte om, at de gerne vil værne om det de har og det sted de holder af. På den måde synes jeg faktisk, at hele debatten også rummer en kærlighedshistorie. Folk reagerer, fordi Hornbæk betyder noget for dem og fordi de gerne vil passe på deres by.

Hvis CORI også skal være et sted for dem, der bor her, hvordan forestiller du dig så, at vi kommer til at bruge det?

Jeg håber, at folk kommer til at bruge os på mange forskellige måder. Restauranten åbner allerede klokken halv otte om morgenen, og drømmen er egentlig, at døren bliver ved med at dreje resten af dagen.

Måske kigger man ind om morgenen efter en bolle med ost og en coffee to go, som man tager med på en tur langs kysten. Senere på dagen kommer man måske tilbage for at spise en enkelt ret eller nyde et glas hvidvin eller en cocktail. En anden gang har man lyst til at sætte sig til bords og spise en hel middag, og måske bliver det også her, man vælger at holde sin næste store familiefest.

Det er netop den variation, jeg gerne vil skabe plads til. Jeg håber, at vi får gæster, som kommer igen og igen, men som bruger stedet forskelligt alt efter anledning og humør. Man skal ikke føle, at man behøver en særlig grund til at komme her, og man skal bestemt heller ikke bo på hotellet for at føle sig velkommen.

Mange vil nok forbinde dit navn med en restaurant, man besøger ved en særlig lejlighed. Er det sådan, CORI skal bruges?

Nej, og det synes jeg faktisk er vigtigt at få afmystificeret. Jeg bliver selvfølgelig forbundet med Michelin, og det er der jo en grund til, men det er ikke pejlemærket her. Hvis jeg havde ønsket at fortsætte i det samme gastronomiske spor, kunne jeg være blevet på Søllerød Kro. Nu har jeg lyst til at skabe noget andet, som er mere uformelt og favner bredere, uden at vi går på kompromis med kvaliteten.

Man kan selvfølgelig sagtens få en dyr oplevelse hos os, hvis det er det, man har lyst til. Det er jo ikke svært at gøre et måltid dyrt, vi kan bare åbne noget kaviar … Men man skal også kunne kigge ind fra gaden og få en sardine på toast til omkring 125 kroner og så selv bestemme, om man vil nøjes med en enkelt ret eller sammensætte et større måltid.

For mig er det afgørende, at folk føler sig velkomne, uanset hvad de kommer efter. Man skal kunne gå ud og spise rigtig god mad i afslappede omgivelser, uden at det bliver højtideligt eller man føler, at man skal sidde med strittende lillefinger.

Et køkken, der følger kysten og årstiderne

Hvad er det så for et køkken, du gerne vil skabe i Hornbæk?

Kysten kommer helt naturligt til at spille en stor rolle i vores køkken. Vi skal arbejde med de råvarer, havet kan give os, men også med dygtige producenter på land, og så skal årstiderne have lov til at bestemme, hvad vi serverer. Jeg har ikke lyst til at lave et klassisk hotelmenukort, hvor man kan få de samme retter og ingredienser året rundt, uanset hvad der er i sæson.

Når jordbærrene ikke længere står på marken, skal gæsterne heller ikke forvente at få friske jordbær på bordet. Det samme gælder andre bær og grøntsager, som smager allerbedst, når de er i sæson. Selvfølgelig kommer vi til at sylte, fermentere og på andre måder gemme noget af det, årstiderne giver os, men grundlæggende skal vores køkken følge naturens rytme, og derfor vil menukortet også ændre sig løbende.

Samtidig vil jeg gerne have, at vi udvikler vores egen gastronomiske identitet frem for hele tiden at kigge på, hvad andre gør, og hvilke trends der er oppe i tiden. Vi skal turde gå vores egne veje og forhåbentlig også være med til at sætte nogle tendenser selv.

Det betyder dog ikke, at maden behøver at være kompliceret eller svær at forstå. Tværtimod må den meget gerne være genkendelig. Det kan sagtens være en virkelig god brioche med skinke og en lækker sauce, hvor det hele bare spiller. For mig handler det ikke om at gøre tingene komplicerede for at imponere, men om at bruge gode råvarer, behandle dem ordentligt og først og fremmest lave mad, der smager fantastisk.

Når de lokale råvarer skal fungere i praksis

CORI taler meget om lokale råvarer og producenter, men “lokalt” er efterhånden også blevet en del af fortællingen på mange restauranter. Hvor meget kan reelt lade sig gøre på et hotel af denne størrelse?

Vi er allerede godt i gang med at etablere relationer til lokale producenter, men vi befinder os stadig i en opstartsfase, og jeg synes, det er vigtigt at være ærlig omkring, at det hele ikke er på plads endnu. Vi har indgået nogle samarbejder og været ude at besøge forskellige gårde og producenter, men det bliver først for alvor interessant, når vi kommer ordentligt i drift og kan begynde at arbejde med råvarerne i det daglige. Det er også dér, vi får mulighed for at udvikle samarbejderne og finde ud af, hvad der fungerer for begge parter.

For mig er det samtidig vigtigt, at en lokal producent ikke behøver at have en stor produktion for at være interessant for os. Hvis nogen dyrker nogle fantastiske sellerier, kan vi sagtens udvikle en ret omkring dem og måske bruge 20 sellerier om ugen, mens en anden producent leverer nogle virkelig gode kartofler. Det behøver ikke være større eller mere kompliceret end det, for at et samarbejde giver mening. Det afgørende er kvaliteten af råvarerne og muligheden for at skabe nogle gode, langvarige relationer.

Det lyder godt, men fungerer det også i praksis? Det er én ting at fortælle historien om mange små producenter, noget andet er at få leverancerne til at hænge sammen i en stor daglig drift.

Det er klart, at det bliver mere kompliceret rent logistisk, når vi arbejder med mange små producenter frem for nogle få store leverandører, men jeg tror til gengæld, at der kan opstå en fantastisk synergi, hvis vi får etableret de rigtige samarbejder.

Hvis en lille gård eksempelvis leverer selleri til os i år, og det viser sig at fungere godt for begge parter, kan det være, at de vælger at så lidt mere næste år, fordi de ved, at vi gerne vil aftage det. På den måde kan samarbejdet udvikle sig over tid, og vi kan være med til at skabe nogle muligheder for de lokale producenter, samtidig med at vi får adgang til gode råvarer.

Det er netop den slags relationer, jeg håber, vi kan opbygge. Så hvis der sidder nogen her i området, som dyrker fantastiske kartofler, sellerier eller noget helt tredje, må de meget gerne tage fat i os. Vi er oprigtigt interesserede i at lære de lokale producenter at kende og finde ud af, hvad vi kan skabe sammen.

Brian lægger ikke skjul på, at ambitionerne om at samarbejde med mange mindre leverandører også stiller krav til den daglige drift. Til gengæld er hans tilgang ganske konkret: En lokal gård behøver ikke kunne levere råvarer til hele hotellet for at blive en del af køkkenet. Nogle gange kan 20 gode sellerier om ugen være nok til at skabe et samarbejde, som begge parter får glæde af.

Lokale medarbejdere og nye muligheder

Lokal forankring handler også om medarbejderne. Hvor mange lokale er egentlig med på holdet?

Vi har faktisk allerede fået mange unge lokale medarbejdere med på holdet, både som runners, hjælpere i køkkenet, ved døren og i flere andre funktioner. Det er noget, vi er rigtig glade for, og vi vil meget gerne have endnu flere lokale med.

Det er måske ikke altid så tydeligt udefra, fordi vi også har internationale medarbejdere, og arbejdssproget derfor ofte bliver engelsk. Men for mig er det vigtigt, at hotellet også har medarbejdere, der bor her og har deres hverdag i området. Nana, som står i spidsen for morgenmaden, bor eksempelvis heroppe, og hun er et godt eksempel på netop den tilknytning, vi gerne vil have mere af.

Så hvis man bor i Hornbæk eller i nærheden og synes, at projektet lyder spændende, skal man endelig ikke holde sig tilbage. Man er meget velkommen til at komme forbi, sige hej og høre, om der kunne være en mulighed for at blive en del af holdet.

Der er i forvejen mangel på medarbejdere i restaurationsbranchen heroppe. Risikerer CORI at støvsuge de eksisterende steder for personale?

Det ønsker vi bestemt ikke, og det er faktisk noget, jeg er meget bevidst om. Jeg har i det hele taget aldrig betragtet andre restauranter som konkurrenter, heller ikke dengang jeg arbejdede på Michelin-niveau. Jeg ser dem som kolleger, der ligesom os brænder for at skabe gode oplevelser for deres gæster, og jeg tror grundlæggende på, at vi har langt mere at vinde ved at bakke hinanden op end ved at konkurrere om de samme mennesker.

Jo flere gode restauranter og dygtige folk, der er i området, desto stærkere bliver Nordkysten som gastronomisk destination, og det kommer i sidste ende os alle sammen til gode.

Flere gode restauranter gør Nordkysten stærkere

Du har tidligere talt om at løfte gastronomien på Nordkysten. Det kan næsten lyde, som om du ikke synes, niveauet er højt nok i forvejen?

Det er måske også lidt store ord, for der er allerede mange dygtige mennesker og gode restauranter heroppe. Men sammenligner man med København, er der trods alt længere mellem de rigtig gode spisesteder. Inde i byen kan man næsten gå rundt om et hjørne og finde endnu en restaurant, der er værd at besøge, og jeg kunne godt tænke mig, at vi fik lidt mere af den samme mangfoldighed her på Nordkysten.

Det ville være fantastisk, hvis der kom endnu flere gode restauranter til området, og jeg håber, at CORI kan blive en del af den udvikling. Ikke fordi vi skal komme og vise alle andre, hvordan man gør, men fordi jeg tror på, at et stærkere gastronomisk miljø vil gøre hele Nordkysten mere interessant, både for dem, der besøger området, og for dem, der bor her året rundt.

For mig handler det også om, at der skal være noget at komme efter uden for højsæsonen. Det kunne jo være dejligt, hvis man som hornbækker på en kold 12. november havde flere gode steder at vælge imellem, når man fik lyst til at gå ud og spise eller mødes med nogen, uden at man behøvede at tage hele vejen til København.

Hvordan er dit eget forhold til de andre restauranter og erhvervsdrivende i byen begyndt at udvikle sig?

Der er allerede gjort et stort forarbejde fra hotellets side for at skabe kontakt til de lokale erhvervsdrivende, og vi er også selv begyndt at opbygge relationer rundt omkring i byen. Jeg har efterhånden mødt flere af de mennesker, der driver restauranter og andre steder heroppe, og jeg holder virkelig af at møde mennesker, som har noget på hjerte og brænder for det, de laver.

Jeg har blandt andet mødt Irene fra Luc’s, som har en stærk tilknytning til Hornbæk og en masse engagement i byen. Hun har fortalt, at hun glæder sig til at komme ned og besøge os, og det er netop den slags møder, jeg sætter stor pris på. Jeg synes, der er noget særligt ved at lære menneskene bag de forskellige steder at kende og mærke, hvor meget deres arbejde og byen betyder for dem.

Jeg håber også, at CORI kan være med til at skabe mere aktivitet hos de andre erhvervsdrivende. Hvis vores hotelgæster får lyst til at gå på opdagelse i Hornbæk, besøge butikkerne, spise på de andre restauranter og købe noget hos de lokale, så er det jo kun positivt. På den måde kan vi være med til at sende gæster videre ud i byen, og det synes jeg er en vigtig del af at blive en del af lokalsamfundet.

Er du selv begyndt at bruge Hornbæk?

Lige nu fylder arbejdet med hotellet selvfølgelig rigtig meget, men når vi indimellem har mulighed for at komme lidt tidligere fra arbejde, nyder vi at gå ned på stranden om aftenen og tage en dukkert. Det er en fantastisk måde at koble af på efter en lang arbejdsdag, og noget af det, jeg virkelig holder af ved at være heroppe.

Vi har også brugt Hornbækhus rigtig meget, både fordi vi har boet der i en længere periode, og fordi stedet har fungeret som en slags satellitstation, hvor vi har kunnet holde møder undervejs i byggeriet. De har været utrolig søde ved os og taget virkelig godt imod os, så det har været en stor fornøjelse.

Derudover har vi forsøgt at komme lidt rundt og opleve byen. Vi har blandt andet spist hos Christian på havnen, på Det Fedtede Hjørne og Hornbæk Bodega, og vi har også været omkring forskellige caféer og isbutikker. Vi prøver i det hele taget at bruge de muligheder, der er, når tiden tillader det, og lære både stederne og menneskene bag dem at kende.

Vi er også begyndt at udforske resten af Nordkysten og har blandt andet været i Tisvildeleje. For mig er det vigtigt ikke kun at kende det hotel, man arbejder på, men også at komme ud og opleve området omkring det. Det giver en helt anden forståelse for det sted, man er blevet en del af.

Når kærligheden og arbejdslivet mødes

Din kæreste Rebecca er også souschef på CORI. Hvordan fungerer det at have både arbejdsliv og privatliv sammen?

Vi har arbejdet sammen i otte år, så det er efterhånden noget, vi er ret vant til. Vi er begge meget passionerede omkring vores arbejde, og når man har det sådan, kommer det naturligt til at fylde en stor del af ens liv. Derfor fungerer det faktisk rigtig godt for os at arbejde sammen, for på den måde får vi også mulighed for at se hinanden i en hverdag, hvor der ellers kan være mange og lange arbejdsdage.

Vi forsøger selvfølgelig også at prioritere at holde fri sammen, så det hele ikke kun kommer til at handle om arbejde. Og vi er faktisk ikke det eneste par her på CORI. En af mine kokke fra Søllerød Kro er også flyttet herop sammen med sin kæreste, som arbejder på hotellet, så vi er flere, der har valgt at kombinere arbejdslivet med privatlivet.

Kunne I selv ende med at flytte til Hornbæk?

Det er bestemt noget, vi har talt om, og både tankerne og drømmene er der. Men først skal vi lige finde ordentligt fodfæste i projektet og se, hvordan vores hverdag kommer til at forme sig, når hotellet er kommet godt i gang.

Hvis vi bliver rigtig glade for at være her, og stedet efterhånden vokser på os, vil det selvfølgelig være oplagt at flytte tættere på. Jeg er jo selv vokset op på landet, så jeg kender godt værdien af at have naturen omkring sig og lidt mere luft i hverdagen. Der er noget særligt ved at komme væk fra byen, sænke skuldrene og få mulighed for at puste ud, og det kan jeg sagtens forestille mig, at vi kunne finde her i Hornbæk.

Glade kokke laver bedre mad

Du kommer fra en branche, der historisk har været kendt for hårde hierarkier og en ret kontant køkkenkultur. Hvad møder de unge mennesker, der kommer ind i dit køkken?

For mig er køkkenet på mange måder som en familie, og jeg har aldrig været interesseret i at ansætte verdens bedste kok, hvis vedkommende ikke samtidig er en god holdspiller. Det betyder meget for mig, at vi har et hold, hvor folk vil hinanden og tager ansvar for fællesskabet, uanset om man er en 16-årig elev eller en erfaren souschef eller køkkenchef på 40.

Selvfølgelig er der et hierarki i et professionelt køkken, og der er forskel på, hvilket ansvar man har, men det behøver jo ikke betyde, at man ikke behandler hinanden ordentligt. Jeg synes, det er helt afgørende, at medarbejderne føler sig trygge, respekterede og ved, at de kan regne med hinanden. Den gammeldags køkkenkultur, hvor man styrer gennem frygt og en hård tone, er efter min mening ikke bæredygtig, og jeg tror helt grundlæggende på, at glade kokke laver bedre mad.

Når man har det godt på sin arbejdsplads og glæder sig til at møde ind, får man også mere lyst til at engagere sig og yde sit bedste. Det har været en vigtig del af min tilgang til ledelse gennem mange år, og noget af det, der gør mig allermest glad, er faktisk, når jeg oplever, at kolleger bliver nære venner og også begynder at ses uden for arbejdet. For mig er det et tegn på, at vi har skabt et fællesskab, hvor folk ikke bare arbejder sammen, men også oprigtigt holder af hinanden.

Succes handler ikke længere om priser

Du er et konkurrencemenneske og har allerede vundet det største, man kan vinde som konkurrencekok. Hvornår vil du selv synes, at du er lykkedes med CORI?

Når døren begynder at dreje rundt klokken halv otte om morgenen og bliver ved med det resten af dagen. Når folk kigger forbi til morgenmad eller en kop kaffe, inden de fortsætter ud i byen eller går en tur langs kysten, og når de vender tilbage en anden dag for at spise frokost, nyde et glas vin eller sætte sig til bords om aftenen. Måske bliver CORI også det sted, hvor de vælger at fejre en særlig begivenhed med familie og venner.

For mig handler det om at skabe et sted, som mennesker får lyst til at vende tilbage til, og som bliver en naturlig del af deres liv her i Hornbæk. Et sted, man kan bruge både til hverdag og ved særlige lejligheder, uden at det behøver at være noget højtideligt.

Selvfølgelig er jeg utrolig stolt af de priser, jeg har vundet gennem årene, og de oplevelser, der har fulgt med. Men når jeg vælger at bruge 14 timer om dagen i et køkken, er det ikke for at vinde flere priser. Det er, fordi jeg holder af at lave mad og skabe gode oplevelser for mennesker. I sidste ende er det gæsterne og de glade ansigter, der betyder noget for mig. Hvis vi lykkes med at skabe et sted, hvor folk føler sig godt tilpas og har lyst til at komme igen og igen, så vil jeg føle, at vi har skabt noget helt særligt her i Hornbæk.

Den virkelige prøve kommer, når sommeren er forbi

Da jeg forlader CORI efter min samtale med Brian Mark Hansen, fortsætter arbejdet omkring hotellet. Der bliver båret, monteret og gjort klar, og selv om meget allerede er faldet på plads, er der stadig detaljer, som mangler, før det hele står færdigt.

Undervejs i vores samtale er jeg blevet overbevist om, at Brian har gjort sig mange tanker om, hvilken rolle CORI skal spille i Hornbæk. Men jeg tænker også, at den virkelige prøve først kommer, når sommeren er forbi, og byen igen finder tilbage til sin mere stille rytme.

For på en solrig lørdag i juli, hvor Hornbæk summer af feriegæster, strandliv og mennesker på gaden, er det næppe svært at forestille sig liv omkring hotellet. Langt mere interessant bliver det at se, hvad der sker en mørk novemberaften, når vinden står ind fra vandet, og de fleste sommergæster for længst er rejst hjem.

Er CORI da blevet et sted, hvor vi, der bor her året rundt, har lyst til at kigge indenfor? Ikke nødvendigvis fordi vi har noget særligt at fejre, men bare fordi vi har lyst til at mødes over et glas vin, spise noget godt eller tilbringe en times tid i hyggelige omgivelser.

For mit eget vedkommende glæder jeg mig til at lære stedet at kende. Både til de middage, hvor der er en særlig anledning, og til de mere spontane besøg, hvor man bare får lyst til at gå indenfor.

Måske er det netop i de små, uplanlagte besøg, at CORI for alvor får mulighed for at blive en del af Hornbæk. Når vi ikke længere tænker på det som det nye, store hotel, men ganske enkelt som et af de steder i byen, vi holder af at komme.

Det håber jeg.

Foto: Per Wadskjær