”Vi er et lille børnehus med masser af kærlighed, omsorg og udvikling”.
Hornbæk Private Børnehus åbnede i 2020 og er en integreret daginstitution i hjertet af Hornbæk.
Åbningstider:
Mandag-torsdag: 6.45-16.30 & Fredag: 6.45-16.00
Priser:
Vuggestue 0-2 år – 3.610 kr. pr måned
Børnehave 3-6 år – 2.660 kr. pr måned
Hornbæk Private Børnehus – Sauntevej 26, 3100 Hornbæk – tlf. 31 39 06 73 / 31 35 27 26
E-mail info@hornbaekprivateboernehus.dk
Daglig leder: Sussie Harder-Banke
Souschef: Ditte Pedersen
Børnehuset har plads til 12 vuggestuebørn og 38 børnehavebørn.
Leder:
“Vi er et lille børnehus og samarbejder meget på tværs i huset, så vuggestuens børn besøger børnehaven og børnehavebørnene besøger vuggestuen.
Det foregår meget naturligt, da vi mener at børn og dermed også søskende kan have brug for at være sammen i løbet af en dag.
Vi ønsker at være i faglig udvikling og det skal man have lyst til, når man arbejder her.
Regler og ”plejer” bøjes ofte for at imødekomme de forskellige mennesker, vi alle er – både børn, personale og forældre. Vi arbejder ud fra at kigge på barnets intentioner og guide, og vi skælder ikke ud. ”Alle skal have en god dag”, hvilket hele tiden stiller krav til, at vi er gode kollegaer, som vil arbejde fagligt med barnet i centrum.
I vores værdigrundlag står, at vi er et bæredygtigt børnehus både socialt og miljø. Det arbejder vi løbende med, for vi kan altid gøre mere og vi må hele tiden definere bæredygtighed”.
Forældreengagement er et must
En relativ nystartet institution har brug for støtte og opbakning fra forældrene. Og stedets “forskønnelsesdage” som finder sted 2 gange om året er meget vigtige. “Her får vi virkelig noget for hånden! Og det er samtidig en skøn måde at lære hinanden bedre at kende – på tværs af forældregrupperne”.
Samtidig giver det en enorm glæde når børn og personale møder ind om mandegn og ser de fine ting, der er blevet udrettet i løbet af arbejdsdagen.
Fanny Killian, med-stifter af Hornbæk Private Børnehus:
”Stedet er etableret af dedikerede forældre, der gerne ville noget andet for byens børn end det, kommunen kunne tilbyde. Desuden var der så mange tilflyttere til Hornbæk, at den kommunale institution ikke kunne rumme det store børnetal”.
“Vores børn er vores fremtid og der med også Hornbæks fremtid”.
Vi er en by, som er i rivende udvikling, hvor flere og flere børnefamilier vælger Hornbæk til, og flere virksomheder opstår, og derfor er der stor efterspørgsel på kvalificerede pasningsmuligheder. Vi er derfor en gruppe pædagoger og forældre, som har arbejdet på højtryk for at få etableret et privat børnehus med ønsket om 32 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn. I januar 2020 blev projektet en realitet, og vi har nu en skøn dagligdag med dejlige børn i huset.
Lokalt forankret
Vi har alle muligheder i vores by for at benytte os af alt den skønne natur, som Hornbæk kan prale af, og det gør vi i stor stil med masser af udflugter og ture. Vi bestræber os på at bruge vores nærmiljø med en tur i skoven eller på stranden.
Vores vision om børnelivet er
-at realisere en hverdag, der er præget af tryghed, nærvær og ikke mindst social bæredygtighed.
Vi vil have stor fokus på vigtigheden i tætte relationer og fællesskaber på kryds og tværs af alder og køn. Vi vil styrke barnets udvikling i selvstændighed, hvor der indgår medbestemmelse og medansvar, så de får en samhørighedsfølelse og kan indgå i forpligtende fællesskaber. At styrke barnet i følelsen af at høre til og at være en del af noget større.
Hornbækliv vil rigtig gerne bringe nogle historier om familier, hvis børn har gået i pasningsordningen.
Så har I lyst til at dele jeres erfaringer med andre børnefamilier der kommer her til byen, så kontakt os endelig.