Hvem:

Gitte Marie Koch, uddannet kok og indehaver af Wild Mikrobageri.
Hun er solo mor til Wilmar på 9 år. Ud over sin søn og Gitte består den lille familie også af den skønne labradoodle – Coco som de fik i sommer.

Gitte har for nyligt startet WILD microbageri, hvor hun 2 gange om ugen sælger brød og kager fra familien hyggelige anneks i det gl. fiskerleje.

Hvor længe har du boet i Hornbæk?

Jeg er opvokset i Hornbæk og var glad for den rolige opvækst som en lille by kan give èn og de dejlige somre med skov og strand. Jeg flyttede til København da jeg var omkring 20 år og har boet der hele mit voksenliv.

Jeg er meget glad for Kbh. Dens inspirerende liv og puls, men jeg blev ved med at søge ud til åben himmel og hav. Så for små 5 år siden vendte jeg hjem til Hornbæk igen. Jeg bor nu i en del af mit barndomshjem – En gammel smedje som er renoveret og mit mikrobageri har jeg indrettet i det gamle vaskeri.

Hvor finder man dig ofte?

På stranden – både i sne og slud og sol og vind. Der er skønt uanset årstid.

Surdej – vand, mel og god tid…

Jeg har altid haft en lille iværksætter i maven. Passionen for Surdej – vild dej og bagværk. Ønsket om at leve et roligere liv end restaurationsbranchen kan tilbyde som oftest og at kunne arbejde hjemmefra.

Brød fra Wild Bageri er til dig, der insisterer på den gode smag – også i en travl hverdag. Jeg, Gitte Marie, har skabt Wild Bageri, fordi jeg ønsker at dele ud af min store kærlighed til surdejsbrød og tilføre lokalmiljøet endnu mere god smag og kvalitet.

Surdejen til mine brød dyrker jeg fra bunden. Den er primær smagsregulator og eneste hævemiddel. Det er surdejen og den langsommelige bageproces, den medfører, som giver brødets unikke smag og lækre tekstur.

Jeg er uddannet kok og med det følger en værdsættelse af det gode håndværk og den store opfindsomhed. Dog vil jeg med mit mikrobageri skabe mulighed for en større grad af jordbundenhed, som for mig skaber kreativitet, tålmodighed og rum til at følge årstidernes skiftende kvaliteter og høste deraf.

Bagværk med surdej kræver tid og ro, men der er samtidig liv, vildskab og kraft i de naturlige råvarer og processer.

Jeg henter inspiration til mit bagværk i den smukke, vilde natur i Nordsjælland men også i mit rolige, hyggelige nærmiljø.

Mit absolutte udgangspunkt er mit surdejsbrød, som jeg laver fra bunden med nøje udvalgte lokale og økologiske råvarer. Sammen med hvedebrødet sælger jeg bla. også rugbrød , boller og dagens søde bagværk. Derudover kan jeg også lave bagværk – kager til dit specielle arrangement.

Jeg bruger udelukkende økologisk mel, der primært er dyrket og malet lokalt i Nordsjælland, fx. fra Kornby Mølle. Alle andre råvarer, som fx. æg og mælk i kager er ligeledes i videst muligt omfang økologisk og lokalt dyrket.

Din krop har lettere ved at fordøje surdejsbrød end brød, der er bagt på gær. Det skyldes, at din mave er vild med de mælkesyrebakterier, der helt naturligt er i surdejen. Ydermere indeholder surdejsbrød mindre gluten og kulhydrat end gærbrød, da disse bliver delvis nedbrudt under den lange fermenteringsproces.

Bagværk med surdej kræver tid og ro, men der er samtidig liv, vildskab og kraft i de naturlige råvarer og processer.

Hvordan synes du at Hornbæk har ændret sig i din tid?

Jeg tror den største ændring fra jeg var ung til nu er nok, at der ikke er så mange diskoteker hvor unge kan samles og have det sjovt. Dengang havde vi 3 styks. Jeg ved selvfølgelig ikke om de unge mangler det i dag, men tænker at det må være irriterende for dem og lidt utrygt for forældre at der ikke er nogen steder de kan samles.

Jeg savner og savnede da jeg kom hertil – et sted hvor man kan se “ hvad der sker i ugen der kommer” af aktiviteter el. lign. F.eks. samling på strandlegepladsen – jeg kan huske at jeg undrede mig over, hvorfor der ikke var flere på legepladsen (selvfølgelig mest i vintermåneder). Jeg kom jo fra Østerbro, hvor der var masser af mennesker på legepladsen generelt.

Min søn går i Hornbæk skole i 3. Klasse og er meget glad for skolen generelt og bruger SFO’en flittigt, da der er mange aktiviteter han synes er sjove. Her til maj skal han starte på PUK og det glæder han sig til.

Har du nydt Gitte’s brød og kager? Så del gerne din erfaring og fotos med os på enten Facebook eller Instagram.