Om at bo i Centrum af Hornbæk

En af de ting, jeg elsker allermest ved Hornbæk er, at der er en følelse af tryghed og interesse for hinanden blandt de lokale.

Drømmen om at komme tilbage.

Vi har altid vidst, at vi gerne ville bo i Hornbæk en dag.

I størstedelen af vores 20’ere boede vi i København, og da vi var klar til at få lidt mere luft omkring os, flyttede vi til Espergærde. Vi så det som en mellemstation: Relativt tæt på vores familie i Hornbæk og Ålsgårde, men stadig i overskuelig afstand til vores venner i København.

Efter tre år – og fødslen af vores først barn – kom vores nuværende hus i Hornbæk til salg.

Selvom vi ikke umiddelbart havde forestillet os at flytte til Hornbæk endnu, var vi slet ikke i tvivl, da vi havde se huset. Det lå lige midt i alt det skønne Hornbæk har at byde på, og vi forelskede os med det samme i både lokationen og huset.

Tilflyttere sætter præg på Hornbæk.

Vi havde et enkelt forbehold ved at flytte til Hornbæk, og det var om det kunne blive lidt for meget “navlepilleri” at flytte tilbage til en by, hvor “alle kender alle”. Den fordom blev dog hurtigt gjort til skamme. Der er simpelthen så mange, der vælger at flytte til Hornbæk, som ikke har et tilhørsforhold i forvejen.

Især børnefamilierne er synlige, og vi møder mange med samme historie som vores:
Man ville gerne ud af storbyen, og forelskede sig i strand, skov og lokalmiljø.

Vores børn går i Hornbæk Private Børnehus, og langt over halvdelen af dem, der går der, er tilflyttere.

Det giver en fantastisk dynamik, fordi tilflyttere ofte er rigtig gode til at opbygge relationer og skabe et netværk omkring sig. Det oplever jeg i høj grad er tilfældet her i Hornbæk.

Der bliver arrangeret damemiddage, træning, “fredagsbar” med ungerne på Strandlegepladsen osv.

Ferie i egen by.

Hornbæk er for mange lig med sommer. Her er et hav af sommerhuse, Danmarks bedste strand og det helt store samlingspunkt “Det Fedtede Hjørne”.

Når vi går ud ad vores hoveddør fra juni – august, er det som at være på ferie i sin egen by. Det emmer af feriehygge og hele byen summer af liv. Der er altid et sted at få en is i solen eller nogen at lege med på stranden.

Uge 30 er “hellig” i vores familie. Der rejser vi ingen steder, for der er så mange sjove ting at lave i Hornbæk. Også for de voksne.

På Strandpavillonen er der altid et brag af en fest, og det er jo genialt at børnene kan blive passet hjemme, så man er tæt på.

Lige så sjovt her er om sommeren, lige så rart og roligt er det, når august går på hæld. Så er man mættet af fest, farver og mange mennesker, og der falder en helt fantastisk ro over byen. Så er det igen alle de lokale, der bruger byen, som vi plejer.

Nærmiljøet giver en følelse af tryghed.

En af de ting, jeg elsker allermest ved Hornbæk er, at der er en følelse af tryghed og interesse for hinanden blandt de lokale.

Når jeg forlader vores matrikel og går mod Hovedgaden, starter jeg næsten altid med at få et vink fra pigerne i Neo Noir. Drejer jeg ned af A.R. Friisvej for at købe blomster hos Blomsten, får jeg en hyggelig snak med de skønne kvinder, der kender både navnene på vores børn og ved hvilke blomster, jeg godt kan lide.

Hvis jeg mødes med en veninde på Albis for at drikke kaffe, kan man være helt sikker på at ejerne altid leverer den bedste service og god stemning.

Får vi pizza fra Mamma Mia på den anden side af vejen – det sker jo i ny og næ – giver ejeren os en slikkepind med hjem til Arthur.

Mangler vi brugskunst, interiør eller andet til hjemmet, ligger Bord & Bænk lige rundt om hjørnet, hvor man desuden kan nyde et glas vin og en sandwich i det hyggelige orangeri. Der er i det hele taget så mange fine, hyggelige butikker rundt om hjørnet, når man bor i centrum.

Når man bor ud til en befærdet vej, kræver det naturligvis, at man er obs på biler.

Vores hus ligger ud til Nordre Strandvej, og der er selvsagt en del forbipasserende. Både vores naboer og tilfældige forbipasserende i Hornbæk er så søde til at komme med tilkendegivende bemærkninger, når de fx har fulgt med i vores renovering.

Kvinden, der boede i huset før os, var en rigtig “Hornbækker”, som kendte utroligt mange mennesker i byen. Mange refererer til vores hus som “hendes hus”, og jeg synes jeg det er virkelig hyggeligt at så mange har en relation til huset.

Heldigvis har vi Skovvej lige rundt om hjørnet, som for os er en oase for eksempelvis at cykle, lege eller spille bold. Mange af husene i kvarteret er bygget af den samme murermester i starten af 1900-tallet, og det er sjovt at se, hvordan mange detaljer går igen i de forskellige huse. Vi er virkelig glade for at bo i centrum, og har et utrolig godt naboskab.

Vi er på fornavn med alle vores naboer, genboer og dem i de omkringliggende huse, hvilket vi sætter meget stor pris på.