Sommerhus i Hornbæk

Mange andre beboere har glædeligvis samme oplevelse, og der er noget dejligt usnoppet old school ved, at man – uden at kende hinanden – siger ’ Godmorgen’ med et smil på gåturen på vej hjem igen til sit hus.

Sommerhus i Hornbæk.

Som barn tilbragte jeg alle mine skoleferier i min mormors sommerhus i Tisvilde.

Det var en periode, som jeg husker som værende nær perfekt, og Tisvilde var nærmest blevet det eneste sommerhusområde i min bevidsthed.

Sommerhuset forlod familiens hænder af forskellige årsager da jeg var teenager, og tanken om sommerhus var ikke længere noget, jeg tænkte på. Dog, lige indtil jeg mødte min kæreste, som havde oplevet Hornbæk i mange år – og alle med gode oplevelser og minder.

Vi talte om sommerhus løbende, og i 2017 troede vi, at vi havde købt et sommerhus på Søvej, men der var åbenbart et eller andet, der gik galt hos mægleren, som i stedet solgte huset til andre.  Men heldigvis ved en tilfældighed under en gåtur på Søvej noget senere, fortalte ejeren os, at hendes søn havde sit sommerhus på Ndr. Strandvej til salg, og få dage senere efter en hurtig beslutning  – var dette sommerhus så vores.

Vi flyttede hertil i 1996 uden at kende noget som helst til området.

Der var to huse til salg, som kunne være den perfekte ramme for vore planer om et generations-kollektiv.

I dag har jeg overtaget huset, og jeg har løbende renoveret det og fundet en egen stil og personlighed.

At jeg i mine teenageår nærmest havde afskrevet tanken om sommerhus, ja – det forstår jeg ikke helt i dag, og ej heller tanken om, at kunne opleve et andet sted end det, jeg havde oplevet i min barndom.

I dag er det en lise at tilbringe weekender og ferier i Hornbæk

– samt nu at have muligheden for at vågne tidligt en sommerdag, se solens stråler kæmpe sig gennem gardinerne i soveværelset, stå op, lave en kop frisk kaffe, tage sine badebukser på og svinge et håndklæde omkring halsen, og så gå de 4 minutter ned til stranden for enden af Klitvej til et frisk morgenbad. Derefter kan jeg nyde roen, solen og en kop kaffe.

Mange andre beboere har glædeligvis samme oplevelse, og der er noget dejligt usnoppet old school ved, at man – uden at kende hinanden – siger ’ Godmorgen’ med et smil på gåturen på vej hjem igen til sit hus.

At Hornbæk i de senere år har udviklet sig endnu mere med spændende butikker, gode restauranter, det nu berømte ’Fedtede Hjørne’, og have glæden ved at høre live musik med kendte og mindre kendte, men dygtige, musikere og sangere – gør jo blot byen endnu mere spændende og sjov at opholde sig i.

Naturen omkring min lille bolig fra 1934 er et andet kapitel.

Man kan med stor fornøjelse gå langs vandet hele vejen til Dronningmølle – eller gå den anden vej forbi havnen, gennem det gamle fiskerleje og fortsætte ind igennem skoven – nærmest uendeligt. Mange ’modne mænd’ har fået en kærlighed for at være Bjarne Riis a like, og denne form for motion er ideel i Hornbæk og omegn. Via de mange hyggelige snoede landeveje inde i landet og de lange stræk på Ndr. Strandvej via Helsingør eller Gilleleje med et behageligt kaffestop på Albis og mange andre pit-stops – gør turen behagelig.

Min mormors tanke med hendes sommerhus var, at det skulle gå i familiens arv således, at børn, børnebørn og oldebørn også ville få glæde af et fristed. Dette er i dag også min tanke med mit hus i Hornbæk således, at min datter, hendes børn og deres børn, også vil få glæde af livet, stemningen og naturen i Hornbæk.

Som den opmærksomme læser nok har opdaget, er jeg meget taknemmelig for, at jeg blev introduceret til Hornbæk.